Generelle
kendetegn: Meget stærk og produktiv drue som
er følsom overfor coulure (sygdom under vinstokkens
blomstring, der får blomsterne til at falde af
og dermed begrænser årets udbytte), den
blomstrer som regel mellem den 5.- og 15. juni og modnes
mellem den 15. september og den 10. oktober alt afhængig
af distrikterne. Den er modstandsdygtig overfor vind
og især overfor tørke. Grenache er grunddruen
i rødvinene i Sydfrankrig og i visse frugtige
rosévine.
Egenskaber: Højt alkoholpotentiale, lavt syreindhold, rundhed, frugtige og krydrede aromaer.
Anvendelse: Châteauneuf-du-Pape (oftest ml. 60 % og 70 %), Côtes du Rhône (min. 40 %), Côtes du Rhône Villages (max. 65 % af druesammensætningen indtil den 31/12/04 og minimum 50 % fra 2005).
Generelle
kendetegn: Udtryksfuld drue med kraftig vegetation,
den blomstrer som regel mellem den 5.- og 15. juni og
modnes mellem den 10. september og den 5. oktober afhængigt
af distrikterne og årene (8 dage før Grenache
i syd). Den trives bedst under milde klimaforhold uden
de store forandringer. Syrah er den eneste røde
drue i Cru-vinene i det nordlige Côtes du Rhône.
Takket være dens store aromatiske indhold og dens
stærke farve anvendes Syrah-druen ligeledes mere
og mere i de sydlige Côtes du Rhône.
Egenskaber:
Farverig, tåler iltning, tanninrig og aromatisk
(hindbær, solbær, viol og peber).
Anvendelse: Cornas (100 %), Côte-Rôtie (min. 80 %), Crozes-Hermitage (min. 85 %), Hermitage (min. 85 %), Saint Joseph (90 %), Châteauneuf-du-Pape (typisk mellem 20 og 25 % af druesammensætningen i kombination med Mourvèdre), Côtes du Rhône (hoveddrue), Côtes du Rhône Villages (min. 20 % af druesammensætningen i kombination med Mourvèdre).
Generelle
kendetegn: Drue med jævn produktivitet. Den
blomstrer mellem den 5.- og 15. juni og modnes fra begyndelsen
af oktober. Den kræver meget varme og lys særligt
i den sidste del af modningsperioden og trives derfor
bedst i de sydlige distrikter. Den har kun behov for
lidt men regelmæssigt vand. Den er ømtålelig
overfor vind.
Egenskaber:
Garvesyren sikrer en
fremragende holdbarhed for rødvinene. Intensiteten
og kvaliteten ved dens aroma forbedres med alderen.
Denne drue har anti-oxyderende egenskaber og anvendes
derfor i visse rosévine, hvor den bidrager med
holdbarhed og forbedrer aromaerne.
Anvendelse: Châteauneuf-du-Pape rouge (ved sammenstikning af vine fra forskellige druer og parceller), Côtes du Rhône Villages rødvine (blandet med Syrah med min. 20 % af druesammensætningen), Côtes du Rhône rødvine og rosévine (hoveddruen anvendes ofte i sammenstikningen af vin, der er beregnet til en længere opbevaring).